Ligestilling og toiletter

Den 7. september i år afholdte Muslimsk Ungdom i Danmark en fantastisk vellykket konference med titlen "Shadows of Doubt", hvor der deltog anerkendte talere, herunder også en kvindelig taler. For første gang blev der taget hånd om et emne, hvor man kunne tale åbent om at have tvivl i sin religion. Der var et stort fremmøde med masser af interesserede unge mennesker. Deltagerne var alle unge danske muslimer født og opvoksede i Danmark og stort set alle med en daglig tilknytning til det danske uddannelsessystem og/eller arbejdsmarkedet.

Arrangementet var åbent for alle og uden billetter eller krav om forhåndstilmelding. Temaet om tvivl i religion var valgt netop for at rumme unge danske muslimers behov for at kunne vende tanker og følelser i et åbent forum. Ligesom i tråd med Muslimsk Ungdoms tidligere afholdte konferencer var temaet valgt med henblik på at kunne inspirere unge danske muslimer med eventuelle værktøjer, som de kan benytte som troende og dermed som ligevægtige, oplyste og ressourcestærke borgere (såvel åndeligt, som socialt) kunne bidrage til samfundet under en fællesnævner af fredelig sameksistens.

Desværre findes i blandt os visse personer, som gang på gang undergraver kampen for denne fredelige sameksistens. Endnu engang blev vi vidne til, at de selvbestaltede værdikrigere Lars Aslan Rasmussen og Cecilia Lonning-Skovgaard forsøgte at så tvivl om et konstruktivt integrationstiltag.
Gang på gang har vi set fra disse to en form for næsten psykopatologisk persekutorisk vrangforestilling om vores organisations hensigter. Deres strategi er kedelig, forudsigelig og baseret på lidt klikkeri og lidt googleri, som tages ud af en kontekst, fodres til pressen, som så tager informationen råt for usødet og helt ukritisk. Alt imens integrationen bombes tilbage igen og igen.

Der var ingen fokus på substans. Det skulle handle om, hvor man havde valgt at sætte sig - frivilligt vel at mærke. Enhver med bare den mindste kulturhistoriske indsigt ville kunne vide, at det er velkendt i ganske mange kulturer verden over (samt heller ikke noget nyt i den vestlige kultur). Dog værre end som så, er at man anfægter individets frivillige ret til at sidde, hvor man vil. Man tillægger endda individet slette hensigter og farligere intentioner. I denne forbindelse vil det være interessant at spørge de to interviewede:

• I Københavns Synagoge er det normen, at gudstjenesten er kønsopdelt: Sideskibenes pulpiturer og balkonen på vestvæggen udgør kvindeafdelingen, mens mandeafdelingen findes i hovedrummet. Det er vel at mærke en menighed, som støttes af vore skattekroner og har særlige privilegier værende dem, som de er. Ud fra vores synspunkt må folk gøre præcis som de vil, da det netop er deres frivillige ret til at gøre som man vil, men lige netop her vil vi gerne se om Lars Aslan og Cecilie Lonning-Skovgaard er lige så hårdt fordømmende, når det gælder andre end muslimer. Lad os høre hvad deres dårlige (om)forklaringer kommer til at blive udtrykt som.

• Når unge studerende landet over i forbindelse med gruppearbejde og i andre henseender finder sammen og sætter sig, som de ønsker i grupper med bare piger, i grupper med bare drenge, eller i blandede grupper, så må vi derved antage for pigegrupperne at dette vel også "...vidner om et gammeldags og forældet menneskesyn" iflg. Cecilie Lonning-Skovgaard og "...det er at gøre forskel på mænd og kvinder og sige, at kvinder er mindre værd.." iflg. Lars Aslan Rasmussen. Det må være konklusionen, medmindre de vil påpege anden logik og dermed forskelsbehandle igen.

Lars Aslan og Cecilie Lonning-Skovgaard, I fortjener ingen medaljer for at have gjort jer skyldige i diskrimination på en religiøs minoritet, angrebet individets ret til at træffe dets eget personlige valg og derudover angrebet forsamlingsfriheden, som man forsøger at begrænse ved direkte at gøre brug af ens politikermagt ved at forsøge at presse Københavns kommune til at afholde sig fra at udlåne lokaler.

Det ironiske derved er, at de netop selv er med til at "bombe ligestillingen tilbage og er totalt bagudskuende" (citat Lars Aslan). Hvis det er for svært for dem at forholde sig til dette, og hvis de direkte undergraver vores demokrati, er de jo velkomne til at rejse ud af Danmark, da man kan få den tankegang, at de hellere ønsker diktatur, hvor politikerdiktaturet kan florere helt uden, at borgerne siger fra.

Ps. Den eneste mangel på ligestillingen til arrangementet var desværre, at der var to toiletområder til de kvindelige gæster, hvorimod herrerne måtte nøjes med et enkelt område. Vi må beklage overfor herrerne, men vi tager hensyn til kvinderne og vil gøre det igen.