Tørklæde? .. Det er da noget mærkeligt noget!


Hvem fortolker tørklæedet
Af Redaktionen

”Danmarks nuværende statsminister føler også, at det er vanskeligt at forholde sig til tørklædet. Hvis vi husker tilbage på statsministerens deltagelse i tv-programmet ”Debatten”, i 2010, gav hun udtryk for, at hun ikke brød sig om tørklædet og at det var mærkeligt at se en kvinde med tørklæde på gaden.”

Tidligere på året bragte Politiken en række debatindlæg, hvor flere muslimske kvinder berettede om mødet med ubehagelige oplevelser, chikane og systematisk vold pga. deres tørklæde. Nogle vil mene, at denne uacceptable adfærd, som kvinderne møder, hører til sjældenhederne. Tager man temperaturen blandt kvinder med tørklæde, er det dog nok nærmere størstedelen af alle kvinder, der bærer tørklæde i Danmark, som har været udsat for en lignende adfærd op til flere gange i deres liv.

Det mest interessante i denne problemstilling er ikke kun antallet af de beskrevne hate-crimes, men også baggrunden for disse fjendske handlinger og intolerante holdninger. Målinger blandt den danske befolkning, ift. deres mening om tørklædet, tegner et meget fordomsfuldt billede. Gallup foretog i 2006 en undersøgelse, der viste, at 48 % af danskerne over 18 år så det som et problem eller et stort problem, at nogle muslimske kvinder betragter det som en del af deres muslimske identitet at bære tørklæde offentligt. Ligeledes viste en forskningsundersøgelse fra Aarhus Universitet i 2012, anført af Jens Peter Frølund, at 29 % af 1.929 adspurgte danskere, i alderen 18-76 år, mente, at det burde være forbudt at bære det muslimske tørklæde i det offentlige rum, hertil var 14 % delvis enige. Det vil sige, at 43 % var enige eller delvis enige i, at tørklædet bør forbydes i det offentlige rum. Det er vigtigt at klargøre, at der med begrebet “offentligt rum” ikke kun menes offentlige institutioner, men også almindelig færden på gaden. De adspurgtes baggrund for denne holdning findes i en grundholdning om, at tørklædet repræsenterer undertrykkelse og fungerer som et middel til at holde kvinder nede på.

Der er således rigtig mange, der ikke ved, hvordan de skal forholde sig til tørklædet og har svært ved at sætte det i sammenhæng med friheds– og lighedsværdier. Danmarks nuværende statsminister, Helle Thorning Schmidt, føler også, at det er vanskeligt at forholde sig til tørklædet. Hvis vi husker tilbage på statsministerens deltagelse i tv-programmet “Debatten”, i 2010, gav hun udtryk for, at hun ikke brød sig om tørklædet og at det var mærkeligt at se en kvinde på gaden med tørklæde. I forlængelse heraf gav hun udtryk for, at hun ikke ønskede at indskrænke nogens individualisme, men at hun blot udtrykte sin egen holdning.

Problemet med udtalelsen er dog bare, at statsministeren udviser en manglende forståelse for, at hendes holdning og måde at udtrykke sig på er med til at begrænse alle kvinder, der bærer tørklæde i dette land. Ord skaber virkelighed – det er et faktum – specielt når de kommer fra en ledende skikkelse som statsministeren.

Mange vil dog argumentere for, at alle disse meninger og holdninger er underordnede så længe loven ikke forbyder borgerne at bære tørklæde i offentligheden. Det store spørgsmål er dog, hvilken rolle loven spiller i denne sammenhæng og om hjemmel i loven overhovedet er afgørende for kvindernes frihed til at bære tørklæde?

I Danmark opdrages vi til at tage udgangspunkt i landets lovgivning, når der skal træffes en beslutning eller udføres en handling. Loven er derfor altafgørende for samfundsforståelsen, da den sætter rammerne for det tilladte og det forbudte. I mange tilfælde kan loven dog tillade noget, som samfundsnormen eller kulturen underminerer og nedværdiger i praksis. Det er således vigtigt at forstå forskellen mellem det tilladte og forbudte på papiret (lovgivningsmæssigt) og det tilladte og forbudte i en social forstand (i praksis).

I lyset af dette, kan samfundet altså ofte helt ubevidst undertrykke og begrænse personer, der falder ud fra normen eller det “accepterede”. Dette understøttes af en lang række ledende teoretikere og sociologer. Blandt disse finder vi Iris Marion Young, en forhenværende professor inden for politik og social teori. I sit værk, Justice and the Politics of Difference, beskriver hun, hvad hun kalder for ”Five Faces of Oppression”. Her karakteriseres fem undertrykkelsesformer, som sociale grupper kan lide under i et samfund. En af disse undertrykkelsesformer er “kulturimperialisme”, men for at få et indgående kendskab til kulturimperialisme er det vigtigt først at forstå begrebet ”undertrykkelse”.

Begrebet ”undertrykkelse” skal ikke opfattes i samme forstand, som vi ofte gør i vores hverdag og kontekst. Undertrykkelse dækker, hos Young, over uretfærdighed. Størstedelen af os vil ikke bruge termen, undertrykkelse, når vi beskriver uretfærdighed i samfundet. Dette skyldes, at begrebet, i traditionel forstand, indikerer en dominerende gruppes udøvelse af tyranni. Sociale bevægelser fra 1960’erne og 1970’erne, i USA, har dog skabt en bredere forståelse af begrebet. Her karakteriseres undertrykkelse yderligere ved de ulemper og den uretfærdighed som nogle mennesker lider, og som ikke nødvendigvis er fysiske eller et resultat af en tyrannisk tvang, men af et velmenende samfunds almindelige hverdagspraksisser. Begrebet “praksisser” skal forstås, som et resultat af en specifik indretning af samfundet, i form af strukturer, kultur, normer, vaner, holdninger, symboler mm., der er formet over utallige år, som vi vokser op under, indtager og ubestridt følger i vores dagligdag. Igennem disse hverdagspraksisser udøver vi, ubevidst og velmenende, en systemisk begrænsning af sociale grupper, ofte minoriteter, som er anderledes end, hvad der betragtes som normalen. Dette gøres f.eks. ved at have en negativ holdning og indstilling til måden en social gruppe ser ud på, som eksempelvis tørklædet i dette tilfælde. Undertrykkelsen er således strukturel og ikke nødvendigvis et resultat af love eller politik.

Ud fra de tidligere nævnte undersøgelser kan det konstateres, at tørklædet i store dele af samfundet ikke er accepteret i en social kontekst. Endvidere ligger baggrunden for det kraftige negative syn på tørklædet altså i de beskrevne hverdagspraksisser eller normer, som vi, som befolkning, uden at stille spørgsmålstegn ved, adopterer fra strukturerne og automatisk antager er mere rigtige end andre tilgangsvinkler. Dette bakkes bl.a. op af Émile Durkheim, der betragtes som en af sociologiens fædre. Han uddyber, i sammenhæng med dette, at når enkelte sociale grupper er anderledes og dermed går imod den “rigtige” måde at se ud eller gøre tingene på, får det konsekvenser. Strukturerne i samfundet består nemlig af nogle omsluttende mekanismer af kræfter og barrierer, der sørger for, at man konstant bliver mødt af modstand og påmindet om det “forkerte” i det, man gør. Dette sker f.eks. ved stereotype fremstillinger i medier og kulturen eller, som tidligere nævnt, igennem velmenende individers negative antagelser og reaktioner omkring denne ”forkerte” handling, nemlig at bære tørklæde. Kort sagt: ved ganske normale interaktioner og processer i dagligdagen.

Disse, strukturelt dyrkede, dominerende, normer og holdninger munder således ud i undertrykkelsen af enkelte sociale grupper. Dette skyldes, som sagt, at der eksisterer et særligt billede af tingene, hvorved afvigerne fra dette forkastes. Kulturimperialismen kan derfor defineres ved, at den dominerende gruppe i samfundet ikke formår at erkende subjektiviteten i deres kulturelle udtryksformer. Det er netop her, at der ikke længere er plads til andre gruppers perspektiver.

Som individer i samfundet bidrager vi dagligt til bibeholdelsen og reproduktionen af denne undertrykkelse og kulturimperialisme ved blot at leve et normalt liv med disse ”universelle og sande” værdier uden at tage højde for, at disse, som mange andre værdier, er subjektive og et spørgsmål om holdning. Vi er således selv aktører i undertrykkelsen uden at bide mærke i det.

Formålet med denne kronik er at gøre opmærksom på, at vi i mange henseender er med til at undertrykke os selv, da vi forstærker den gængse opfattelse af, hvad frihed og almindelighed er. Hvorfor er det ikke normalt at gå med tørklæde? Hvorfor er det ikke normalt at bede fem gange dagligt? Hvorfor er det ikke normalt at faste? Hvorfor er det ikke normalt at have langt skæg?

Sandheden er, at der kun kan gøres op med denne kulturimperialisme ved at tage del i konstruktionen af virkeligheden og tiden vi lever i. Med andre ord er det nødvendigt at forklare vores medborgere, hvorfor det er lige så normalt for nogle af os at bære tørklæde og bede fem gange dagligt, som det er for andre af os at lade vær. Hvis man er nået til et punkt, hvor man er bange for at bære tørklæde eller sige, at man faster og beder, i frygt for kollegaer og medmenneskers reaktioner eller meninger, har vi et stort problem i samfundet. Lige præcis dette er et tegn på, at vi bukker under for denne bevidsthedskontrollerende magt og samtidig forsømmer vores integration i dette samfund. Begrebet ”integration” betyder nemlig, at man forener adskilte enheder og skaber en større helhed. Problemet er dog, at vi ikke kan skabe en større helhed i det danske samfund medmindre, at vi, som muslimer, forklarer vores kollegaer, medstuderende, naboer mv., hvorfor muslimske kvinder bærer tørklæde, hvorfor vi beder og hvorfor vi faster. Vi er nødt til at afmystificere samfundets forestillinger af, hvad Islam og tørklædet repræsenterer. Hvis vi ikke gør dette, vil politikerne og medierne blive ved med at lukrere på samfundets manglende viden om Islam, herunder tørklædet.

Størstedelen af politikerne på Christiansborg drejer altid tørklæde-debatten over på emner som tvang og social kontrol. Ja, der er nogle muslimer, som er påvirkede af kraftige kulturer, hvor kvinder tvinges til at bære tørklæde og disse skal kampen fortsættes imod. Men der er ingen tvang i Islam og at gå fra ovenstående til at kategorisere tørklædet som værende undertrykkende, hvilket store dele af samfundet, ifølge statistikkerne, gør, er mangel på respekt for alle de kvinder, der frivilligt bærer tørklædet og har kæmpet enormt hårdt for at integrere sig i samfundet. Derfor handler denne problemstilling også om respekt for de kvinder, som adskillige gange har udtrykt, at de ser deres tørklæde som frigørende.

Det er også vigtigt at belyse en anden side af denne sag, som medierne meget sjældent dækker. Lige såvel, som der findes kvinder, der lever under stærke kulturelle forhold med social kontrol fra deres familier, findes der også kvinder, der lever under fordomme og pres fra samfundet, som gør, at deres indre personlighed, identitet og religion undertrykkes. Der findes utallige kvinder, der ønsker at tage tørklædet på, men ikke tør i frygt for omgivelsernes fordomme eller i frygt for, at de ikke kan få det drømmejob, som de ønsker og har arbejdet benhårdt for. Det er netop undertrykkende for kvinders frihed, når nogle mener, at de er bedrevidende og udtrykker, at kvinder der bærer tørklæde er undertrykt til trods for, at størstedelen af kvinderne selv giver udtryk for, at de frivilligt har valgt det. Tørklædet er, om noget, et tegn på frihed. Friheden til at have en identitet, friheden til at praktisere sin religion, friheden til at vælge den vej man ønsker og friheden til at blive accepteret uanset ens udseende, påklædning og religion.

Politikerne er enormt glade for at tale om integrationspolitik eller manglen på samme. Integrationspolitik handler netop om at nedbryde de barrierer som samfundet opstiller således at alle borgere, også kvinder med tørklæde, får jævnbyrdige muligheder for at gavne deres egen og fællesskabets fremtid i en positiv retning.

Et stort skridt mod nedbrydelsen af disse barrierer er anerkendelsen af, at det at bære tørklæde og have et religiøst tilhørsforhold, for størstedelens vedkommende, rent faktisk skyldes en frivillig og individuel beslutning om ens identitet og væsen.

Statistiske kilder:
Gunge, Ulla & Therese Rekling (2013), Hendes tørklæde splitter os, Berlingske, Nationalt.
Thomsen, Jens Peter Frølund (2012), How does Intergroup Contact Generate Ethnic Tolerance?
The Contact Hypothesis in a Scandinavian Context, Nordic Political Science Association

 

(Visited 415 times, 1 visits today)