Islam vs Liberalismen

lassiez-faire


Had er vigtigere for den, der hader end for objektet for selve hadet“- Vaclav Havel


I vesten bliver muslimerne udsat for flere fordomsfulde forestillinger. Det spænder fra alt, der har med muslimernes olieresurser, terrorisme, indvandring og deres manglende integration i de vestlige samfund at gøre. Enkelte begivenheder giver næring til disse forestillinger. Oliekrisen i 70’erne har forårsaget en vis skepsis i forhold til dem. I Iran havde revolutionen samt gidselaffæren i 1980 også sat sit præg på os. Nervøsiteten kan virke overdrevet overfor muslimerne, da alle deres rettigheder er grundlovssikrede. Forklaringen skal findes mere i os selv, foreslår Vaclav Havel. Vi er, som europæere, ude i en situation, hvor vi er usikre på hvor vi selv står, når vores europæiske liberalisme bliver afvist af muslimerne. Det er en uvant situation og vi tvivler ikke på vores egne evner til at bruge magt overfor dem, men vi har svært ved at retfærdiggøre vores opførsel overfor os selv.

En forklaring af begrebet Liberalisme

Liberalismens grundlæggere er store tænkere som Bacon, Newton, Locke og Descartes, som alle ønskede at demonstrere overlegenheden af uafhængig ræsonnement, og at verden var fuldt forståelig igennem menneskets intellekt. Afsporingen af alt dette vil ske ved at eliminere overtro, tradition og tvang. Sund fornuft er vejen frem og deres argument er basis for Oplysningstiden og liberalismen, som vi kender den i dag. Liberalismens kerne er netop muligheden for frit at ræsonnere, og den mulighed skal frigøres for alle mennesker igennem fri og universel uddannelse, herunder frie markeder og frie borgerrettigheder som skal sikres igennem frie forfatninger. Samtidig så har adskillige tænkere fået os til at tvivle på Oplysningens urokkelige tro på menneskets fremskridt. Kommunismen karakteriserede nogle af manglerne ved det frie marked, Nietzsche kritiserede vestlig videnskab og moral. Sådan har flere tænkere bragt tvivlen op til overfladen. Men vi vil ikke kendes ved tvivlen og tør ikke at kigge ind i spejlet for at se sandheden i øjnene. Murens fald hjælper os til dels med det og tvivlen på systemet kommer bl.a. fra det vi kalder “risiko-samfundet”. Vi er bekymrede for miljøet, økonomien, atomkraften etc. Med Oplysningens bedste våben – fornuften – er vi i færd med at bruge imod os selv. Tænkere som har forsvaret Oplysningen er der masser af og de har også medvirket til at få tilliden tilbage. Vores engagement i forskellige lande for at udbrede den vestlige livsstil er med til at trøste os i vores tro på systemet. Den konstante godkendelse af konvertitter til liberalismen er et krav fra den og  derfor missionerer vi for den overalt. Det er vores næring.

Muslimsk modstand

Muslimerne tiltrækker vores skepsis og antipati, fordi de afviser at lade sig konvertere. Det sker rent politisk ved monarkiernes beståen overalt i Mellemøsten. I Europa samler de sig i etniske ghettoer og formår ikke at gifte sig med vesterlændinge eller bare at være som os. Det kan skyldes at vi fokuserer en hel del på de excentriske stemmer, som ikke kommer med den mere konstruktive kritik. Den bliver behændigt ignoreret fordi en resolut forkastelse i vores egen verden er umulig.

Kritikken af vestlig liberalisme kan deles op i to kategorier. Den ene fremhæver det vestlige hykleri. Den tager afsæt i, at ikke alle privilegier kan deles af muslimerne. Grundlæggende rettigheder og fordomme i medierne sætter dagsordenen og protesterne imod tørklæder bliver meget ensidige og bliver ikke sat i perspektiv overfor ex. nonner. Anerkendelse af Islam som religion halter også efter i den grad. Denne form for kritik vinder udpræget genhør på græsrodsniveau.

Den anden form for kritik hævder, at mennesket er blevet slavebundet til materialismen og i disse samfund hersker der vold, uro og andre sociale sygdomme. Problemerne varer ved, argumenterer visse kritikere, fordi liberalismens grundlæggende antagelser er forkert.

At liberalisere muslimer

Vi vælger som nævnt at ignorere denne kritik, fordi vi tror på, at fri og rationel tænkning automatisk fører til accept af liberalisme. Det får os til at fokusere på forskellige påvirkninger, som efter sigende skulle forhindre muslimernes måde at tænke på. Her har forskellige europæiske regeringer siden 1960’erne bestilt adskillige rapporter for at analysere situationen med muslimer i Europa. Deres fællesnævner konkluderer, at emigrering fra traditionelle (muslimske) samfund til moderne (vestlige) samfund bliver typisk diagnosticeret som en række psykiske situationer. Rapporterne deler europæerne op i os og muslimerne  og finder herved grundlag for at henstille dem som patienter, der har brug for behandling. Dermed bliver vestens motiv også mere tydelig – at befri og oplyse den muslimske befolkning.
Forskellige programmer bliver derfor påbegyndt for at forme muslimerne mere som os og dette med støtte fra både forskere og regeringer. På den måde søger disse initiativer at fortælle, hvad muslimske medborgere skal gøre, men de må ikke selv deltage i udformningen af disse. Muslimerne føler sig stillet foran et tveægget sværd. På den ene side, hvis de accepterer disse programmer, så erkender de sig selv som den syge patient, ikke-ræsonnerende og ikke-liberal. Vi ser det som vores pligt og ret, som selvudnævnte vestlige liberale, at befri muslimerne.

Vilkårlig og ikke-liberale muligheder

Det, der påvirker og forvirrer os en hel del er, at vores muslimske indvandreres dokumenterede tendens til at afvise naturalisering. Vores liberale logik har ikke forberedt os på det faktum, at muslimer ikke vil afsværge nogen loyalitetserklæring. Skal vi tage muslimer seriøst, så bliver vi nødt til at indrømme, at de liberale principper og fremgangsmåder skaber utilfredshed og misbilligelse. Samtidig skal vi erkende at muslimer er frie og rationelle individer og at grunden til deres afvisning af liberalismen måske er fordi de ved noget omkring det, som vi har overset.

Modsat al logik så nægter vi at erkende dette og ser ingen andre muligheder end at dømme forskellene imellem os og dem som indgroede. Det har været en direkte årsag til den kraftige vækst hos xenofobiske partier over hele Europa. Når vores liberale system ikke løser nogle af de sociale problemer, så ser europæerne ingen anden udvej end at fokusere på uforanderlige forskelle imellem os og muslimerne. Derfor forsøger vi at tvinge dem til det liberale livssyn og denne tvangsmetode er netop udtryk for, at vi er mindre liberale end vi går og tror. Forskellen imellem almindelige europæere og højrefløjens vælgere er klar, at de føler de retfærdigt kan tyrannisere muslimerne i modsætning til os selv. Det er det der skaber så meget ængstelse hos os med muslimernes situation i Europa.

(Visited 180 times, 1 visits today)