Hvilken betydning har vores uddannelsesvalg for vores situation i samfundet?


bookshelf

I vores tidligere udgivelse, om halal-sagen, blev det tydeliggjort, at sagen er et eksempel på symbolpolitik. Derudover kom vi frem til, at det blot var endnu et eksempel, ud af en lang række, hvor muslimer og islam bliver udnyttet af politikerne til at tjene deres egne politiske interesser. Halal-sagen fortæller således lidt om, hvilken situation vi i dag befinder os i, som muslimer, i vores samfund. Vi bliver misbrugt af politikerne med ringe mulighed for at forsvare os selv. Men hvad ligger til grund for dette?


En stor del af dette skyldes i høj grad, at vi ikke er gode nok til at forebygge problematikkerne eller selv er i stand til at sætte dagsordenen for debatten. Vores adgang til at præge retningen for samfundsdebatten, som i sidste ende påvirker lovgivningen, er meget begrænset. Lige nu bliver vi udelukkende brugt som brikker, fordi vi ikke har adgang til de nødvendige redskaber, som kan modstå denne udvikling. Det er derfor tid til at evaluere os selv og kigge indad. Hvad bør vores reaktion i denne sammenhæng være? Hvordan modvirker vi denne udvikling og hvordan anskaffer vi de nødvendige redskaber til dette?

Det er selvsagt, at vi skal holde fast i vores deen og imaan – uden det, er alt andet forgæves forsøgt. Et vigtigt element i forlængelse af dette, er dog især vores uddannelsesretning. Ser vi på unge muslimers uddannelsesvalg er det et faktum, at størstedelen vælger uddannelser indenfor det naturvidenskabelige område. Uddannelser som f.eks. ingeniør, lægestudiet, sygeplejerske, laborant og farmaceutuddannelsen er meget populære. Det er alle sammen gode uddannelser, som har høj status i vores oprindelseslande, men faktum er, at det samfund, vi lever i herhjemme, er indrettet fuldkommen anderledes. Nøglen til indflydelse her i vores samfund, befinder sig i langt højere grad inden for det samfundsvidenskabelige felt. Ønsker vi at ændre vores samfundsposition, være i stand til at sætte dagsordenen og agere som en spiller frem for en brik i samfundsdebatten og det politiske spil, bliver vi fremover nødt til at genoverveje vores valg af uddannelsesretning og søge hen i mod uddannelser indenfor især det samfundsvidenskabelige felt.

Uddannelser som Sociologi, Statskundskab, Forvaltning, Jura, Politik og Administration, Økonomi, Socialvidenskab, Journalistik og mange andre, kan alle skabe den nødvendige indflydelse og give os det talerør, vi har savnet. Uddannelser som disse giver mulighed for at have folk, der besætter lederstillinger i ministerier, kommuner og centraladministrationen lige såvel som f.eks. konsulentstillinger i de største private virksomheder. Dette er blot nogle få af mange jobmuligheder, som alle enten har indflydelse på indretningen af samfundet, samfundsdebatten eller er i direkte kontakt med de politiske processer, der leder op til samfundsændringer som f.eks. dette forbud mod halalslagtning.

Ministre, som Karen Hækkerup, baserer eksempelvis deres beslutninger på baggrund af embedsmænd og andre eksperter, der står i baggrunden og rådgiver dem i deres politiske arbejde. Dette er stillinger, der er besat af samfundsvidenskabeligt uddannede og altså stillinger, hvor man kan præge samfundsudviklingen og den baggrund som politikerne baserer deres beslutninger på.

I dag ser vi, hvor stor betydning indflydelse og magt har, hvilket er grunden til at virksomheder og andre interessenter bruger store summer penge på lobbyister og finansiering af tænketanke som CEPOS, CEVEA osv. Disse tænketanke har mulighed for at skabe den faglige viden og ressourcerne til at kunne fremme deres investorers interesser. For at simplificere det fungerer det som en kædereaktion. Eksempelvis er visse tænketanke liberalt orienteret og primært finansieret af velhavende civilpersoner og virksomheder med liberale værdier og holdninger. Disse velhavende liberalister kan altså, ved at investere i tænketankene, skabe belæg for, at liberalisme er vejen frem. Når der er belæg for, at liberalisme er vejen frem, bliver borgere i samfundet påvirket til at stemme liberalt f.eks. på Venstre eller Konservative. Ved at de liberale partier kommer til magten, får investorerne deres udbytte, ved f.eks. lavere topskat, ejendomsskat og selskabsskat, hvilket kommer de velhavende til gode (dvs. investorerne selv). De lavere skatter betyder selvfølgelig meget, når man tjener meget, hvorfor de velhavende investorer ender med at tjene på deres investering i tænketanken.

Lad os, i et øjeblik, prøve at forestille os den kolossale forskel en islamisk tænketank ville gøre for vores udfordringer i Danmark. En tænketank, der på samme måde var i stand til at præge samfundsudviklingen og debatten igennem rapporter, kortlægninger, evalueringer og andre faglige undersøgelser omkring Islams fordele i en dansk kontekst og muslimers bidrag til dette samfund. Effekten ville være uvurderlig. Ser vi på halalsagen er det tydeligt, at den daværende minister traf en meget subjektiv beslutning, da der både har manglet rådgivning om halalslagtemetoden samt det videnskabelige belæg for, at dyrene faktisk tager mindre skade under denne. Havde vi eksempelvis haft en islamisk tænketank eller blot flere muslimer tættere på processen, havde problemstillingen måske aldrig nået så langt.

Alt dette skal ikke forstås som, at samfundsvidenskabelige uddannelser er de bedste – overhovedet ikke – for der er behov for at have muslimer i samtlige felter og alle felter er vigtige. Med al respekt er der dog i øjeblikket en meget skæv fordeling, hvor netop det samfundsvidenskabelige felt forsømmes og det er noget, vi i høj grad lider konsekvensen af nu.

Sommeren nærmer sig hastigt og en række nyudklækkede studenter, vil igen stå overfor et uddannelsesvalg. Vælg med omhu og tænk på, hvordan Islams fremtid i Danmark gavnes bedst. Som Sheikh Ahmed Abu Laban, rahimahullah, altid sagde: Think BIG!

(Visited 347 times, 1 visits today)