20 eksamensråd for studerende

20-eksamensra%cc%8ad
Oversat af Redaktionen
Fra Sheikh Muhammed Salih al-Munajjid

Al lovprisning til Allah og fred og velsignelser til Budbringeren (fred være med Ham) og hans familie og efterfølgere.

Den muslimske studerende har tillid til Allah, når man møder prøvelser i denne verden, og den studerende søger Hans hjælp, mens han følger de foreskrevne midler i forhold til Profetens ord: ”Den stærke troende er bedre og er mere elskelig hos Allah end den svage troende, alt imens de begge er gode. Stræb for at opnå dét, der vil være en fordel for dig. og søg hjælp hos Allah og føl dig ikke hjælpeløs” (Sahih Muslim nr. 2664)

Blandt disse midler er følgende:

1. At vende sig i bøn mod Allah på en måde, som er foreskrevet i islam, f.eks. ved at sige “Rabbiy ishrah li sadri wa yassir li amri (Oh min herre, udvid mit bryst og gør det let for mig)”.

2. Gør det til en vane at sove tidligt og møde op til eksamen til tiden.

3. Forbered alle påkrævede og lovlige materialer, såsom blyanter, linealer, vinkelmålere, lommeregnere og ure, da det hjælper én med at besvare spørgsmålene, når man er velforberedt.

4. Recitere bønnen for at forlade sit hjem:

Bismillaah, tawakkaltu ‘ala Allaah, wa laa hawla wa laa quwwata illa Billaah. Allaahumma inni a’oodhu bika an adilla aw udalla, aw azilla aw uzalla, aw azlima aw uzlama, aw ajhala aw yujhala ‘alayya.”

(I Allahs navn, jeg sætter min lid til Allah og der er ingen styrke eller ingen kraft foruden Allah, Oh Allah, jeg søger beskyttelse hos Dig for ikke at fare vild eller blive vildledt, for ikke at falde (begå en forsætlig synd) eller blive skubbet, for ikke at undertrykke eller blive undertrykt, for ikke at opføre sig dårligt eller blive behandlet dårligt)”. Glem ikke at søge dine forældres anerkendelse, idet deres du’aa for dig vil blive besvaret.

5. Nævn Allahs navn før du begynder, da dét at nævne Allahs navn er foreskrevet, inden man begynder på enhver tilladt handling. Dette bringer velsignelser, og at søge Allahs hjælp er et styrkemiddel.

6. Lad dig ikke påvirke af dine medelevers angst eller frygt inden eksamen, idet angst er en smitsom sygdom. Få dem i stedet til at føle optimisme ved at sige nogle gode ord, som det er foreskrevet i Islam. Profeten (saws) var optimistisk, da han hørte navnet ”Suhayl” (som betyder ”nem”), og han sagde: ”Tingene er blevet gjort nemme for dig”. Han plejede at kunne lide ordene ”Yaa Raashid”, hvis han gik ud for at ordne noget. Så vær optimistisk omkring at du og dine nærme består denne eksamen.

7. At ihukomme Allah (dhikr) fordriver angst og spænding. Hvis noget er for svært for dig, så bed til Allah om at gøre det nemt for dig. Hver gang Sheikh al-Islam Ibn Taymiyah (må Allah have nåde med ham) syntes, at noget var svært at forstå, sagde han altid: ”Oh Dig, Som lærte Ibraahim, lær mig; Oh Dig, Som fik Sulayman til at forstå, få mig til at forstå.

8. Hvis du kan, så find en god siddeplads i løbet af eksamen. Hold din ryg rank og sid på stolen på en sund måde.

9. Gennemgå alle eksamensspørgsmålene først. Nogle studier råder til, at man benytter 10% af eksamenstiden til at læse spørgsmålene grundigt igennem og notere sig de vigtige ord, samt fordele sin tid mellem spørgsmålene.

10. Planlæg at besvare de lette spørgsmål først og tag derefter de svære. Mens man læser spørgsmålene, kan man skrive noter og idéer ned, som man kan benytte senere i sine besvarelser.

11. Besvar spørgsmålene i henhold til vigtighed.

12. Begynd med at besvare de nemme spørgsmål, som du kender. Gå så videre til de spørgsmål, som giver flest point. Spørgsmål, som du ikke kender svarene på, bør gemmes til sidst. Ligeledes spørgsmål, som tager lang tid at besvare eller giver få point.

13. Giv dig tid til at besvare, for Profeten (saws) har sagt: ”Sindighed er fra Allah, og hastværk er fra Shaytaan” (Hasan hadeeth, Saheeh al-Jaami, 3011).

14. Tænk grundigt over besvarelsen og vælg det rette svar, hvad angår ”multiple-choice”-spørgsmål. Forhold dig på følgende måde: Hvis du er sikker på, at du har valgt det korrekte svar, så vær opmærksom på ”waswasah” (påtrængende hvisken fra Shaytaan). Hvis du er i tvivl, så begynd med at udelukke de forkerte eller usandsynlige svar. Vælg herefter det rigtige svar baseret på, hvad du tror, er det mest korrekte. Hvis du har gættet dig frem til det rigtige svar, så lad vær med at lave det om, medmindre du er sikker på, at det er forkert – især hvis man mister point på grund af et forkert svar. Forskning har påvist, at det rigtige svar er oftest dét, som den studerende tænker i første omgang.

15. I skriftlige eksaminer bør du samle tankerne, inden du begynder på besvarelsen. Lav en skitse over dine svar med nogle ord, som antyder de idéer, som du gerne vil diskutere. Herefter kan stikordene nummereres i rækkefølge i henhold til, hvordan du vil fremlægge dem.

16. Skriv hovedpunkterne for din besvarelse i de første linjer, idet det er, hvad eksaminatoren går efter. Han ser måske ikke, hvad han ønsker at se, hvis svaret befinder sig på midten af siden, og han har travlt.

17. Sæt 10% af tiden af til at gennemgå dine svar. Tag din tid, når du gennemgår, især i matematiske opgaver og ved talskrivning. Modstå fristelsen til at aflevere besvarelserne hurtigt, og lad det ikke påvirke dig, hvis andre mennesker går tidligt. Der er sikkert nogle blandt dem, som er kommet til at aflevere for tidligt.

18. Hvis du opdager efter eksamenen, at du har svaret forkert på nogle spørgsmål, så tag det som en lærestreg om vigtigheden af at være mere velforberedt i fremtiden og ikke haste igennem med at svare. Acceptér Allahs vilje og forordning og fald ikke som offer for frustration og fortvivelse. Husk profetens (saws) hadeeth: ”Hvis noget rammer dig, da sig ikke ”hvis bare jeg havde gjort sådan og sådan”. Sig i stedet ”Qadar Allaah wa maa sha’akaan(Allahs forordning, og hvad Han ville, er sket)”, for når man siger ”hvis”, så åbner det døren for Shaytaan.” (Saheeh Muslim)

19. Bemærk at snyd er haraam, hvad enten det er i sprogprøver eller nogen som helst andre prøver. Profeten (saws) sagde: ”Hvem som end snyder, er ikke én af os.” Det er en forkert handling og haraam måde at anskaffe sig et diplom eller et certifikat på, som du har ingen ret til. Der er almindelig enighed om, at snyd er en slags deltagelse i synd og overtrædelse. Så vær foruden dét, som er haraam, og Allah vil lade der være tilstrækkeligt med gavmildhed. Afvis alle tilbud om haraam ting, som kommer fra andre. Hvem som end opgiver noget for Allahs skyld, Allah vil kompensere ham med noget bedre. Du bliver nødt til at fordømme og modstå det onde. Fortæl det til de ansvarlige, hvis du ser den slags under eksamen eller før eller efter den. Dette er ikke den forkerte slags bagtalelse. Tværtimod er det at fordømme det onde, som er obligatorisk.
Vejled de, som køber eller sælger spørgsmål eller sætter dem op på internettet osv. Eller de, som forbereder snyde-noter. Bed dem om at frygte Allah og fortæl dem kendelsen om dét, som de er i gang med, samt om de penge, som de tjener på det. Fortæl dem, at hvis de benyttede al den tid, som det tager at forberede disse haraam ting, til at læse eller løse tidligere eksamensopgaver eller hjælpe hinanden med at forstå faget inden eksamen, vil det være bedre for dem end at lave alle disse haraam ting.

20. Husk dét, som du har forberedt til det hinsides og eksamensspørgsmålene i graven, og hvorledes vi bliver reddet på genopstandelsens dag. Hvem, end som bliver reddet fra ilden og sendt ind i Paradiset, vil sandelig have fået succes.

Vi beder Allah om at gøre os succesrige i denne verden og gør os blandt de, som er sejrrige og reddet i det hinsides. For Han er alhørende, Som besvarer bønner.

(Visited 1.164 times, 1 visits today)